Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:
Beregn energimærke og øg værdien af dit hus
Med beregneren kan du fået et estimat af, hvor meget du, alt andet lige, kan øge værdien på dit hus ved at energirenovere. Du skal blot indtaste boligens samlede antal kvadratmeter, dit årlige energiforbrug i kr. eller i kWh, samt hvilken opvarmningsform dit hus har. Hvis du udfylder begge forbrugsfelter (kr. / kWh) beregnes der automatisk ud fra kWh.
Beregn dit energimærke nu
OBS! På grund af den nuværende energisituation, hvor prisen på energi er steget markant og svinger meget fra uge til uge, vil det være mest retvisende at indtaste forbruget i kWh i forhold til energimærkeberegning og boligens værdiforøgelse. Det beregnede potentiale i besparelser er baseret på en gennemsnitsberegning af energipriserne for 2021. Beregningen vil ikke være retvisende i den nuværende situation, hvis du kun indtaster dit årlige energiforbrug i kr. Alternativt kan du indtaste dit energiforbrug i kr. tilbage fra 2021.
Hvad betyder energimærkning af huse?
Energimærkning spiller en større rolle, end de fleste går rundt og tror.
Energimærkning er reelt set et dokument, som hengiver en given boligs energieffektivitet. Altså med andre ord, hvor energiøkonomisk er boligen, hvilket er relevant i forhold til opvarmning og forbruget af vand. Det gør det muligt at sammenligne energiforbruget med andre boliger, hvilket er meget vigtigt ved et boligsalg.
Vores erfaring viser, at boliger med en god energimærkning har en højere salgspris end boliger med en dårligere mærkning. Dette er altså en vigtig pointe at have med i sine overvejelser, når man går rundt med tanken om at energirenovere sin bolig. En del af investeringen kan altså tilbagebetales gennem et eventuelt fremtidigt hussalg. Desuden vil du opleve besparelser på din nuværende energi- og varmeregning, som med tiden vil tilbagebetale din investering i energioptimeringen af dit hus.
Derfor kan det være en fordel at undersøge, hvorvidt man bør energioptimere, da det på længere sigt giver en mere favorabel pris. Det vil vi hos Bedre Bad – Bedre Energi i Holbæk – GJ VVS gerne hjælpe dig med. Vi har Certificerede Energivejledere, der kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning for dig. Vi er nemlig uafhængige af energiselskaberne, og vi rådgiver efter dine behov og ønsker. Sammen finder vi frem til den energiform eller energioptimering, der passer præcis til dig og dit hjem.
Gyldighed af energimærke
De nuværende regler på området betyder, at dit energimærke har en gyldighed på 10 år, hvilket selvfølgelig gælder fra udstedelsesdagen. Det blev ændret pr. 1 september 2017.
Energimærke skala og rangering
Energimærkning følger en skala fra A2020 (mest effektiv) til G (mindst effektiv). Dette system er også brugt til hårde hvidevarer som tørretumblere, vaskemaskiner og opvaskemaskiner, og kan overføres til vurdering af boliger.