GULVVARME - opnå OPTIMAL VARMEFORDELING

I en verden, hvor komfort og energieffektivitet går hånd i hånd, er gulvvarme blevet et populært valg for mange boligejere. Denne moderne opvarmningsmetode tilbyder ikke kun en behagelig og jævn varmefordeling i hele boligen, men også en række andre fordele, der gør den til en fremragende investering for fremtiden.

Fordele ved gulvvarme

Der undrer os ikke at flere og flere danskere vælger at få indlagt gulvvarme, for det er der mange fordele ved:

  • Ingen fodkulde, heller ikke i de kolde måneder
  • Jævn opvarmning af boligen
  • Mindre varmeforbrug - undgå energispild og spar penge
  • Frihed til indretning uden at skulle tænke på radiatorer

Usynlig installation

Gulvvarme er som en usynlig installation, der hverken kan høres eller ses. Det eneste synlige af gulvvarme-anlægget er en lille termostat - som endda ofte er trådløs, så du slipper for at skulle have synlige ledninger. Alle installationer til gulvvarmen samles i ét skab. Gulvvarme giver dig større indretningsfrihed, hvor du ikke skal tænke på at have radiatorer hængende.

Gulvvarme med vand eller el

Der findes to typer gulvvarme. Du kan vælge imellem el eller vand. For el generes varme med elektricitet, ved vand får du varme fra den varmekilde du har installeret i hjemmet.

Vandbaseret gulvvarme er tilkoblet dit hus' centralvarmeanlæg og kan fås med en ekstra cirkulationspumpe, hvis det skal fungere sammen med husets radiatorer. Vandbaseret gulvvarme er nemlig godkendt til at stå alene som husets eneste varmekilde, modsat el gulvvarme hvor andre varmekilder er et krav.

Udgiften for gulvvarme med vand er mindre end el, da man bruger varmen fra varmekilden i huset, fx fjernvarme, gas -og pillefyr m.m. Hvor meget man sparer på gulvvarmen afhænger af hvor godt isoleret ens hjem er. Dette er det skarpeste krav der stilles for at udnytte gulvvarmen og gulvvarme kan ikke anbefales til dårligt isolerede huse. Man sparer også mere, desto effektivt ens varmesystem er. Har man fjernvarme eller pillefyr, sparer man langt mere på varmen end hvis man har oliefyr tilkoblet gulvvarmen.

Vandvarme er billigere i drift, men til gengæld meget dyrere at lægge og installere, da det kræver man bryder hele sit gulv op. Dette er dog ingen bekymring hvis man alligevel skal have lagt nyt gulv eller fx er i gang med nybyggeri. Da vil gulvvarme med vand altid være at foretrække. Undtagelsen er hvis man kun ønsker gulvvarme i 1 rum, som er et meget lille rum, såsom sit badeværelse. For som nævnt er installation af vandvarme gulv dyrere og kan ved begrænset plads, altså ikke kunne betale sig.

El gulvvarme består af måtter med tynde varmekabler. Kablerne kan fås ned til ganske få millimeter, hvilket gør det muligt at støbe måtterne fast i et lag flydespartel og så lægge fliser ovenpå. Lige præcis dette er grunden til at gulvvarme med el er en god løsning, hvis man kun ønsker gulvvarme installeret på sit badeværelse og ikke i resten af sin bolig.

Forskellige typer gulvvarmesystemer

Typen af gulvvarmesystem afhænger af gulvet i din bolig. Der er forskel på om der er trægulv eller betongulv.

Vil du have gulvvarme i et rum med klinker og trægulv, anbefaler vi, at der etableres separate kredse i varmesystemet, så klinkegulvet og trægulvet får en særskilt kreds. Hvis ikke der etableres separate kredse på de forskellige gulvtyper, så vil komforten forringes drastisk og du vil spilde unødvendig energi.

Installation af gulvvarme

Det er ikke nemt at begive sig ud i at etablere gulvvarmesystemet selv. Vi anbefaler at tage en ekspert med på råd fra starten for at undgå forkert sammensætning - som hurtigt kan blive meget dyrt. Desuden bør tilkoblingen af dit varmesystem udføres af en professionel fagmand og elinstallationer skal udføres af en autoriseret el-installatør.

Klar til at tage skridtet mod optimal varmefordeling i dit hjem?

Hos GJ VVS - Bedre Bad - Bedre Energi Holbæk er vi eksperter i gulvvarme og står klar til at hjælpe dig med dine VVS-behov. Med vores mange års erfaring og dedikation til kvalitet, kan du være sikker på at få den bedste service.

Kontakt os i dag!

  • Adresse: Taastruphøj 50, 4300 Holbæk
  • Telefon: 59 43 23 80
  • E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Uanset om du har brug for rådgivning, installation eller service, er vi her for at hjælpe. Vi dækker hele Midt- og Vestsjælland, inklusive Holbæk, Nykøbing, Kalundborg, Sorø, Ringsted og Roskilde.

Udfyld vores kontaktformular og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt!