Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:
Historie
Håndværk og udvikling er kendetegn for Gert Jørgensen VVS. Oprindeligt var virksomheden delt i to firmaer – Smeden i Tjebberup og Gert Jørgensen VVS, men fungerer under et og ejes af Peter Hocke.
Smeden i Tjebberup har eksisteret siden 1861 og altid været under konstant udvikling, der følger med de muligheder, den moderne teknologi giver. Hjertet i virksomheden fra lille landsbysmedie og frem til i dag har dog altid været kunden og håndværket. Igennem snart 150 år har familien Olsen stået for driften af Smeden i Tjebberup, og i dag er 4. generation Hans Thor Olsen stadig en vigtig del af firmaet.
To firmaer bliver til et
Vores VVS-firma er lokaliseret i Holbæk og vi har vores ekspertise inden for bad og energi. I 2012 overtog Peter Hocke ejerskabet af Smeden i Tjebberup, og de to firmaer fungerer nu som et, hvor ekspertisen fra medarbejdere i begge firmaer udnyttes og styrker begge firmaer i denne nye konstellation. I dag går de 2 firmaer under navnet Gert Jørgensen VVS.
Holbæks lokale VVS-installatør
Vi er det lokale valg, når du mangler en kyndig installatør til en vvs-opgave eller et energirelateret projekt i Holbæk og omegn. Vi løser opgaver over hele Midt- og Vestsjælland – herunder særligt i Nykøbing, Kalundborg, Sorø, Ringsted og Roskilde.
Medlem af Bedre Bad – Bedre Energi
Vi er medlem af Bedre Bad – Bedre Energi, som er en landsdækkende kæde af VVS-installatører, der er eksperter i modernisering af badeværelser og specialister i energiløsninger. Igennem kæden får vi adgang efteruddannelse og kurser vedr. de nyeste løsninger, teknikker, trends og produkter inden for bad og energi. Du kan derfor være sikker på, at vi udfører arbejdet efter alle bogens regler samt i den høje forventede kvalitet.